ANMELDELSER

Maja Bølling-Ladegaard: Fysioterapi og Rosenmetoden

”Jeg giver Tina Kasans klinik, BODYEFFEKT i Espergærde, 5 stjerner.
Jeg har igennem en årrække haft glæde af Tinas ekspertise og store indføling i fysioterapi og kropsterapi.
Jeg har bl.a. fået behandlinger af kroniske rygproblemer og grundig instruktion i genoptræningsøvelser efter et brud og en forstuvning.
Vigtigt at nævne er også, at jeg har følt mig i den syvende himmel efter behandlinger med Rosenmetoden.
Tina Kasan forener på en unik måde helhedsorienteret faglighed på højt niveau med personlig varme og nærvær. Hun har evnen til hurtigt at se, hvad du har brug, så du kan opnå det, du er kommet for.
Hvis jeg ikke var flyttet til Jylland, ville jeg absolut fortsat komme regelmæssigt hos Tina og få behandlinger. Jeg kan på det varmeste anbefale BODYEFFEKT v/Tina Kasan.”

Sanne Lund:
Fysioterapi og Rosenmetoden

”Jeg tildeler helt uden forbehold 5 velfortjente stjerner til BODYEFFEKT Fysioterapi og Stressklinik! Så snart man træder ind ad døren til klinikken, mærker man den ro og venlighed som kendetegner Tina Kasan. Her er så pænt og hyggeligt. Som behandler er Tina helt fænomenal: sød, venlig, rolig og meget, meget dygtig! Jeg kom med en permanent nakkeskade, der havde sat dagsordenen i meget lang tid, og allerede efter én behandling var der stor bedring. Udover at have virket mange år som fysioterapeut, behandler Tina også med Rosenmetoden, og det har for mig været en virkelig god og blid behandlingsform. Tina er en yderst kompetent behandler og et meget sødt menneske – her er man i gode hænder, bogstaveligt talt!”

Lillian E:
Fysioterapi

”Jeg har været patient hos Tina Kasan på grund af slidgigt i hoften og stærke rygsmerter. Jeg havde svært ved at sidde i ret lang tid ad gangen, derfor var bilkørsel, teaterture og lignende ofte en stor prøvelse. Efter nogle behandlinger fik jeg det meget bedre. Jeg måtte dog vende tilbage flere gange – måske fordi jeg blev for kæk og glemte at tage hensyn til ryg og hofte. Nu er det 5 måneder siden, jeg har været til behandling hos Tina. Jeg har det så godt, som jeg ikke har haft i mange år. Tina er et dejligt, hjertevarmt og engageret menneske, som jeg varmt kan anbefale.”

Inge V. E.:
Rosenmetoden

”Jeg har haft meget stor glæde af den blide, men effektive behandling, Rosenmetoden. Udover at være ualmindelig behagelig rent fysisk har den en helt utrolig effekt på angst, psykiske spændinger, ubalancer, tristhed og så mange af de tilstande, der kan gøre vores liv surt og uoverskueligt.
Selv har jeg tumlet med overgangsalderens problemer – mest psykisk – og oplevet en stor forskel efter blot få behandlinger. Metoden er ikke voldsom eller ”konfronterende” – kroppen styrer meget fint sin egen ”dosis” for forløsninger. Det er en fysisk behandling, der virker på alle planer. God til alle, uden tvivl! Jeg kan varmt anbefale behandling med Rosenmetoden hos Tina Kasan.”

Erik F.:
Rosenmetoden

”Det har været et meget udbytterigt forløb for mig at prøve Rosenmetoden hos Tina Kasan, selvom det indimellem har været hårdt, fordi jeg er kommet i kontakt med en masse undertrykte følelser. Både vrede, angst og sorg, men også indimellem en stor glæde. Jeg har forsøgt at forholde mig åben over for de ting, der kom op og er blevet meget bedre til at mærke kroppens signaler. Det at bruge åndedrættet for at komme mere i kontakt med kroppen og følelserne – og hermed også være mere tilstede i nuet – har været en værdifuld opdagelse for mig.
At turde være tilstede i nuet, også selvom det føles smertefuldt og man mest har lyst til at flygte, har måske været den vigtigste erfaring. Mit gamle mønster har altid været at flygte fra ubehagelige følelser og erindringer, og det har givet en stor rastløshed og uro. Nu håber jeg, at jeg kan finde ind til en indre ro i stedet for. Jeg har tænkt en del over det med, at jeg ikke at kunne udholde at lytte til musik, og jeg er faktisk begyndt at lytte til nogle af mine gamle cd´er og plader igen. Selvom jeg indimellem bliver meget følelsesmæssigt påvirket, kan jeg også mærke, at det giver mig glæde.
Natten efter sidste behandling havde jeg en drøm, som jeg tror er meget vigtig. Jeg faldt ned og landede tungt på noget is, som splintredes i tusindvis af stykker. I næste sekvens af drømmen er jeg dog fuld af fortrøstning – og uden den mindst angst i gang med at bestige et bjerg. Det opfatter jeg i hvert fald som en meget forløsende drøm, og forhåbentlig kan den blive et billede på fremtiden. ”

Willy D.:
Rosenmetoden

”Det har været en fornøjelse at blive behandlet i klinikken af Tina Kasan, både fordi der hurtigt blev opnået et godt resultat, og fordi der har været en meget positiv og behagelig stemning undervejs.”

Linda S.:
Stressbehandling og Rosenmetoden

”Rosenmetoden og mødet med Tina Kasan blev et vendepunkt for mig. Jeg havde læst om rosenmetoden og tænkte, at den måske var det, der skulle til for at få mine spændinger i skulder, nakke og lænd væk. Og det må jeg sige, havde det ikke været for Tinas magiske hænder, havde jeg nok stadig været i smerte og gået til alm fysioterapi to gange om ugen – men uden at få den ønskede effekt. I dag er det kun, hvis jeg spænder op eller bruger min krop forkert, at jeg ringer til Tina og får en behandling. Og hver gang oplever jeg, at min krop i løbet af samme dag, eller efter en dag eller to er fuldstændig fit for fight igen. Tinas tilgang til behandling har betydet, at jeg har fået førligheden tilbage i min frosne skulder, at mine spændinger og stress i kroppen er blevet markant reduceret, og jeg har fået en meget bedre livskvalitet. Jeg kan på det varmeste anbefale Tina Kasan. Jeg har været hos mange behandlere igennem årene, men det er Tina der har gjort den mest markante forskel. Absolut fantastisk fysioterapeut og rosenterapeut.”

Pernille T.:
Stressbehandling og Rosenmetoden

”Her er min oplevelse med mit 1. forløb med Rosenmetoden hos BODYEFFEKT Fysioterapi og Stressklinik. Jeg synes, det har været svært at beskrive, jeg ”oplevede” jo ikke så meget i de 5 kvarter, jeg var der ad gangen! Men det er jo nok netop min oplevelse. For det jeg til gengæld har oplevet er, at jeg, på vej ind i efterår og vinter, rent faktisk er blevet i bedre og bedre humør, og været meget mere overskudsagtig end jeg plejer at være på den årstid! Og rent fysisk, så kom jeg til Tina Kasan og havde ondt/var irriteret i hele højre side, nakke, skulder, arm, hofte m.m., og jeg kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde trukket vejret helt ned i maven. Så uden at opleve det vilde under selve behandlingerne, og uden at føle at jeg kunne svare når Tina spurgte: Hvad mærker du nu? Så kom jeg til at være mere afslappet, trække vejret ned i maven, ikke have en klump i maven, slap for at have ondt/være irriteret i højre side og til at være meget mere overskudsagtig. Jeg fik på ingen måde mindre at lave på mit arbejde, men alligevel følte jeg mig mindre stresset😊 Jeg har det stadig godt, men kan godt mærke at jeg er ved at blive noget mere stresset. Derfor vil jeg gerne, lidt forebyggende, bestille en ny tid hos Tina Kasan.”

Barbara P.:
Fysioterapi

”Tina har varme hænder! Og hun bruger dem dygtigt og kyndigt. Helingen af min lyskenskade speedede hun op. Den er helt væk i dag. Mit skæve bækken rettede hun på – med sine varme hænder. Dejligt! Derudover – og ikke mindst – gav hun mig nogle ekstra øvelser til min daglige gymnastik. De gør virkelig en forskel. Tak Tina!”

Mathilde M.:
Rosenmetoden

”Kære Tina. Tusind tak for den dejlige, blide og effektive behandling Rosenmetoden. Det har været en givende behandling, som forløste fysiske og følelsesmæssige spændinger i kroppen i et roligt tempo. Tina har været nærværende, lyttende og empatisk, samt super professionel i hele forløbet. Jeg kan varmt anbefale Rosenbehandlinger hos Tina Kasan.”

Kenneth P.:
Coaching

”Tak, Tina for dit tilbud om coaching.
I løbet af en enkelt session hjalp du mig til at få en dybere forståelse af gamle psykologiske mønstre og reaktioner omkring forholdet til min mor. ”

Lone N.:
Stressbehandling og Rosenmetoden

”Jeg kom til Tina Kasan på opfordring af min psykolog. Jeg led af svær stress og angst og havde ondt i hele kroppen bogstaveligt talt. Jeg var sygemeldt fra arbejdet og fungerede heller ikke socialt. Alt virkede uoverskueligt. Tina behandlede mig bl.a. ud fra Rosenmetoden, og det virkede fantastisk! Selve behandlingen gjorde mig mere afslappet, reducerede stressniveauet og fik smerterne væk. Derudover har det været så givende, lærerigt og dejligt at få forklaringen på, hvorfor kroppen gjorde ondt, når det var psyken der led. At kunne se og mærke sammenhængen mellem krop og sind, og hvordan disse påvirkes af hinanden på godt og ondt. Det har givet forståelse og hjælp til selv at kunne læse kroppens signaler, så jeg i dag er bevidst om, hvornår jeg har brug for ekstra hjælp – og kan kontakte Tina i tide for behandling.”

Jane G.:
Fysioterapi, Kropsterapi og Stressbehandling

”Tina Kasan har uddannet sig hele sit liv i alt og alle uddannelser som hjælper os mennesker med at få et bedre liv fysisk som psykisk. Hun giver dig tid, hun ser dig, hun lytter og hjælper dig fremad for hver gang, du kommer på klinikken. Hun er min indianerhøvding. Hun er det mest fantastiske menneske og har de mest fantastiske hænder, som har hjulpet mig gennem meget svære tider gennem årene. Jeg kan med det varmeste anbefale hende til enhver person, der vil hjælpes og som er modtagelig i mødet og rummet. Tusinde tak Tina, fordi jeg har mødt dig i mit liv.”

Jonas F. G.:
Fysioterapi

”Jeg må med glæde aflyse min aftale med dig på fredag, for du har med kun en enkelt behandling fixet min ryg! 😀 Jeg har siden mit besøg hos dig ikke haft nogen gener eller ømhed af nogen slags, dette er første gang i 1½ år. Så tak for en meget god oplevelse, du vil med garanti blive anbefalet af mig til alle.”

Jørgen B. Jørgensen.:
Coaching

”Jeg startede hos Tina Kasan, efter anbefaling fra en af Tinas andre klienter og da jeg havde visse udfordringer af personlig karakter, havde jeg brug for en coach.
Tina er et meget behageligt menneske og dermed også meget nem at sparre/samtale med. Hun har virkelig hjulpet mig til at finde nogle rigtig gode værktøjer og fif, som jeg bruger for at få en større selvindsigt og derved udvikle mig.
Mange tak Tina.
Jeg kan stærkt anbefale BODYEFFEKT v/ Tina Kasan”

Thomas Jürgensen.:
Fysioterapi

”Tina Kasan yder en god og effektiv behandling der virker. Jeg kan kun anbefale hende.
Fleksibel tidsbestilling og nemt at komme til klinikken med både bil og offentlig transport. Gode P-forhold.”

Birgitte Heilmann.:
Fysioterapi og Kropsterapi

”Tina Kasan, indehaver af BODYEFFEKT Fysioterapi og Stressklinik fortjener i den grad 5 flotte stjerner ud af 5!
Jeg har i flere og vidt forskellige situationer oplevet Tinas fantastiske hænder, der nænsomt og nærmest magisk formår at fjerne slemme smerter. Man går altid hjem med et lettet sind og en krop i stærk bedring efter bare én eller ganske få behandlinger.
Ud over sine bemærkelsesværdige evner og mangeårige erfaring er Tinas store indlevelse, nærvær og lydhørhed virkelig gode grunde til at opsøge hende for behandling. Uanset om jeg har døjet med smerter gennem længere tid eller som følge af et uheld med kun kortvarig, men intens smerte, er virkningen af Tinas behandling dybdegående og fremfor alt meget effektfuld.
Jeg anbefaler på det varmeste at opsøge Tina Kasan for at få lindret smerter, stresssymptomer eller psykiske udfordringer!”

Marie-Louise Borberg.:
Fysioterapi

”BODYEFFEKT Fysioterapi og Stressklinik kan virkelig hjælpe! Tina Kasan, som ejer klinikken, brænder for det hun laver. Hun arbejder seriøst og professionelt med de skavanker man nu kommer med. Jeg er selv rygopereret, og hvis smerten melder sig, fikser Tina det på ganske kort tid. Der er ikke tale om behandling efter behandling uden den rette effekt. Det virker på ganske kort tid! Jeg kan varmt anbefale Tina Kasan og BODYEFFEKT Fysioterapi og Stressklinik.”

Janne M. C.:
Rosenmetoden og PSYCH-K

”Rosenmetoden hos Tina Kasan har for mig været en fantastik behandling, der forløser følelses spændinger i kroppen i et roligt tempo. Der åbnes, og kroppen giver langsomt efter så forandringen kommer i et tempo hvor krop og sjæl kan følges ad til et roligere sted.

 PSYCH-K er en overraskende virkningsfuld metode. Selv en enkelt session kan sætte gang i     store og stabile forandringer. Dette er en fantastisk metode til at få et mere afbalanceret billede af sig selv og en mere afbalanceret tilgang til verden.”

Birgit Navne:
Rosenmetoden

”Kære Tina. Jeg vil gerne takke dig for den serie behandlinger med Rosenmetoden, som jeg har modtaget af dig. Jeg kendte ikke direkte til systemet i forvejen, men havde læst om det og følt, at det kunne være den rigtige måde for mig at komme videre i mit liv.

Først tænkte jeg, at det var da en meget forsigtig form for behandling, men alligevel opdagede jeg første gang, at der begyndte at boble en glæde frem i mig allerede under behandlingen. Jeg kunne også mærke nogle små modstande, hvor jeg ikke kunne slappe af. Det sjoveste var, at min mave begyndte at “snakke” helt vildt, men du sagde, at det var bare tegn på, at noget i mig gav slip. Det fortsatte også under resten af forløbet. Samtidig blev mit åndedræt meget dybere og mere “maveagtigt”, og det følte jeg også var med til at give slip.

Den næste gang gik det lidt dybere, uden at jeg selv var klar over, hvad der egentlig skete, og derefter følte jeg en stor frihed vokse frem mellem behandlingerne, min energi voksede ganske betragteligt, og den sidste gang følte jeg, at jeg var blevet “rengjort” eller renset og klar til at komme videre.

Alt i alt var det en rigtig dejlig oplevelse, og jeg følte, at selv om jeg af og til har svigtet min krop, så har den aldrig svigtet mig.

Endnu en gang tak!”

Få det bedre allerede i dag

Kontakt mig herunder. Jeg ser frem til at høre fra dig.